
Unplugging in Jægersborg: From Screens to Ghost Stories
FluentFiction - Danish
Loading audio...
Unplugging in Jægersborg: From Screens to Ghost Stories
Sign in for Premium Access
Sign in to access ad-free premium audio for this episode with a FluentFiction Plus subscription.
Jægersborg Dyrehave var smukt i efteråret.
Jægersborg Dyrehave was beautiful in the autumn.
Træernes blade skiftede farve til gyldne og rødbrune nuancer.
The leaves of the trees changed color to golden and reddish-brown hues.
Vinden var kold og frisk, og man kunne mærke, at vinteren snart ville komme.
The wind was cold and fresh, and you could feel that winter would soon come.
Lars gik langsomt ad grusstien.
Lars walked slowly along the gravel path.
Med sig havde han Kirsten og Mikkel.
With him, he had Kirsten and Mikkel.
Kirsten gik ved siden af Lars og sagde: "Det er en perfekt dag til en gåtur.
Kirsten walked beside Lars and said, "It's a perfect day for a walk.
Vi skal nok få Mikkel med."
We'll definitely get Mikkel to join in."
Hun smilede opmuntrende.
She smiled encouragingly.
Lars nikkede, men kiggede bekymret på Mikkel.
Lars nodded but looked worriedly at Mikkel.
Deres søn gik nogle meter bagved med øjnene limet til skærmen på sin telefon.
Their son walked a few meters behind with his eyes glued to the screen of his phone.
"Kom så, Mikkel," sagde Lars og prøvede at lyde glad.
"Come on, Mikkel," said Lars, trying to sound cheerful.
"Se, hjortene er lige derovre."
"Look, the deer are right over there."
Men Mikkel svarede ikke.
But Mikkel didn't respond.
Han gik bare videre, fordybet i sin egen verden.
He just kept walking, absorbed in his own world.
Solen begyndte at gå ned, og farverne på himlen var smukke.
The sun began to set, and the colors in the sky were beautiful.
Lars stoppede op og så sig omkring.
Lars stopped and looked around.
Han ønskede så inderligt at genoplive den familiefølelse, de havde haft, da børnene var yngre.
He so dearly wished to revive the family feeling they had when the children were younger.
"Måske skulle vi fortælle nogle Halloween-historier," foreslog han pludselig.
"Maybe we should tell some Halloween stories," he suddenly suggested.
Kirsten løftede øjenbrynene, men nikkede hurtigt bifaldende.
Kirsten raised her eyebrows but quickly nodded approvingly.
"Mikkel, vil du høre om Dyrehavens spøgelser?"
"Mikkel, do you want to hear about the ghosts of Dyrehaven?"
spurgte Lars med et listigt grin.
asked Lars with a sly grin.
Mikkel trak vejret ind og kiggede op fra sin telefon.
Mikkel took a breath and looked up from his phone.
"Spøgelser?"
"Ghosts?"
sagde han med en blanding af skepsis og nysgerrighed.
he said with a mix of skepticism and curiosity.
Lars så, at han havde fanget Mikkels opmærksomhed.
Lars saw that he had captured Mikkel's attention.
"Ja, for mange år siden var der en jæger..." begav Lars sig i gang med at fortælle en gammel legende.
"Yes, many years ago there was a hunter..." Lars began to tell an old legend.
Historien handlede om mærkelige lyde og skygger der i natten.
The story was about strange sounds and shadows in the night.
Mikkel puttede telefonen i lommen, hans interesse tydelig.
Mikkel put his phone in his pocket, his interest evident.
Som de gik videre, blev alle tre opslugt af historien.
As they walked on, all three became engrossed in the story.
Kirsten lyttede også med et smil om læben, og luften blev fyldt med spænding og latter.
Kirsten listened as well, with a smile on her face, and the air was filled with excitement and laughter.
På tilbagevejen begyndte Mikkel at fortælle en historie, han havde læst på sin telefon om en lokal legende.
On the way back, Mikkel began to tell a story he had read on his phone about a local legend.
Lars mærkede en varme i brystet trods den kolde luft.
Lars felt warmth in his chest despite the cold air.
Familie var det vigtigste, og han indså, at det ikke behøvede at se ud som før.
Family was the most important thing, and he realized it didn't need to look like it did before.
Da de gik gennem de knasende blade, blev aftenen forvandlet til en oplevelse, de alle delte.
As they walked through the crunchy leaves, the evening turned into an experience they all shared.
Lars følte sig lykkelig, vel vidende at forbindelsen til hans familie stadig eksisterede, blot på en ny måde.
Lars felt happy, knowing that the connection to his family still existed, just in a new way.
De var en enhed midt blandt hjorte og i skæret fra den nedgående sol.
They were a unit amidst the deer and in the glow of the setting sun.