FluentFiction - Danish

Snowy Surprises: Bringing Warmth to a Hospital Room

FluentFiction - Danish

14m 15sFebruary 19, 2026
Checking access...

Loading audio...

Snowy Surprises: Bringing Warmth to a Hospital Room

1x
0:000:00

Sign in for Premium Access

Sign in to access ad-free premium audio for this episode with a FluentFiction Plus subscription.

View Mode:
  • Det var en kold vinterdag, hvor sne lå som et blødt tæppe over gaderne udenfor.

    It was a cold winter day, with snow lying like a soft blanket over the streets outside.

  • Indenfor på hospitalet var der varmt og travlt, som folk hastede forbi hinanden i de lyse korridorer.

    Inside the hospital, it was warm and busy, as people hurried past each other in the bright corridors.

  • Kasper og Freja gik langsomt mod Mathias' stue.

    Kasper and Freja walked slowly towards Mathias' room.

  • Freja prøvede at finde noget opmuntrende at sige, mens Kasper næsten gik i sine egne tanker.

    Freja tried to find something encouraging to say, while Kasper was almost lost in his own thoughts.

  • Han lod sig påvirke af den sterile lugt og de hvide vægge.

    He was affected by the sterile smell and the white walls.

  • Han ønskede at gøre noget særligt for Mathias, men følte sig usikker.

    He wanted to do something special for Mathias, but felt uncertain.

  • Da de trådte ind i Mathias' stue, blev de mødt af et smil.

    As they stepped into Mathias' room, they were met with a smile.

  • "Hej, venner!"

    "Hi, friends!"

  • sagde Mathias, mens han forsøgte at lyde munter.

    said Mathias, trying to sound cheerful.

  • Men Kasper kunne se usikkerheden i Mathias' øjne.

    But Kasper could see the uncertainty in Mathias' eyes.

  • "Hej, Mathias!"

    "Hi, Mathias!"

  • svarede Freja glad og gik hen for at kramme ham.

    replied Freja happily and went over to hug him.

  • Kasper fulgte efter, stadig i sine egne tanker.

    Kasper followed, still in his own thoughts.

  • "Vi har en overraskelse til dig," sagde Kasper og kastede et hurtigt blik på Freja.

    "We have a surprise for you," said Kasper, casting a quick glance at Freja.

  • Freja nikkede.

    Freja nodded.

  • De satte et lille bord i midten af rummet og begyndte at pynte det med farverige papirdekorationer, som de havde lavet aftenen før.

    They set up a small table in the middle of the room and began to decorate it with colorful paper decorations they had made the night before.

  • De hang nogle balloner op og stillede en skål med småkager på bordet.

    They hung some balloons and placed a bowl of cookies on the table.

  • "Noget for at gøre det her sted lidt hyggeligere," sagde Freja med et grin.

    "Something to make this place a bit cozier," said Freja with a laugh.

  • Mathias lo og sagde, "I er skøre!

    Mathias laughed and said, "You guys are crazy!

  • Men det er dejligt.

    But it's wonderful.

  • Tak."

    Thank you."

  • Kasper følte en lille varme sprede sig indeni, da han så, hvordan Mathias’ ansigt lyste op.

    Kasper felt a small warmth spreading inside him as he saw how Mathias' face lit up.

  • Efterhånden som rummet blev mere farverigt, lettede stemningen.

    As the room became more colorful, the atmosphere lightened.

  • De satte sig rundt om bordet og begyndte at dele minder og historier.

    They sat around the table and began to share memories and stories.

  • De grinede højt, og selv Kasper mærkede hvordan hans bekymringer begyndte at smuldre.

    They laughed loudly, and even Kasper felt how his worries began to crumble.

  • Timerne fløj, mens de hyggede sig og lod som om de var et hvilket som helst andet sted end et hospital.

    The hours flew by as they enjoyed themselves and pretended they were anywhere else but a hospital.

  • Mathias kiggede rundt på sine venner og sagde stille, "I ved ikke, hvor meget det her betyder for mig."

    Mathias looked around at his friends and quietly said, "You don't know how much this means to me."

  • Kasper følte en bølge af lettelse.

    Kasper felt a wave of relief.

  • Han indså, at det at være her, at grine og dele øjeblikke, var mere værd end nogen ord eller dybe samtaler.

    He realized that being there, laughing and sharing moments, was worth more than any words or deep conversations.

  • Da de til sidst sagde farvel, følte Kasper sig let.

    As they finally said goodbye, Kasper felt light.

  • Han behøvede ikke alle svarene.

    He didn't need all the answers.

  • Han behøvede blot at være der.

    He just needed to be there.

  • Sneen udenfor fortsatte med at falde blidt, mens de forlod hospitalet.

    The snow outside continued to fall softly as they left the hospital.

  • Kasper, Freja og Mathias vidste nu, at venskabens styrke gælder mere end nogen tung bekymring eller alvorlig situation.

    Kasper, Freja, and Mathias now knew that the strength of friendship matters more than any heavy worry or serious situation.

  • Nogle gange er det vigtigste at dele tiden, uanset hvor den bliver tilbragt.

    Sometimes the most important thing is to share the time, no matter where it is spent.