
A Roskilde Flower Festival: Kasper's Colorful Mishap
FluentFiction - Danish
Loading audio...
A Roskilde Flower Festival: Kasper's Colorful Mishap
Sign in for Premium Access
Sign in to access ad-free premium audio for this episode with a FluentFiction Plus subscription.
Det var en kold februardag i Roskilde.
It was a cold February day in Roskilde.
Blomsterfestivalen fyldte den lille by med farver og liv.
The flower festival filled the small town with colors and life.
Kasper, som ikke var nogen mester i blomsterbinding, gik målrettet rundt blandt de mange boder.
Kasper, who was not a master of flower arranging, walked purposefully among the many stalls.
Han ville skabe den mest fantastiske Valentinsbuket til Sofie, hans kone.
He wanted to create the most fantastic Valentine's bouquet for Sofie, his wife.
Sofie elskede enkle, kærlige gestusser, men Kasper havde planlagt noget stort i år.
Sofie loved simple, loving gestures, but Kasper had planned something big this year.
Mens han gik rundt, kom han til en stor plads, hvor folk ivrigt samledes.
As he walked around, he came to a large square where people eagerly gathered.
"Floristry Competition" stod der på et skilt.
"Floristry Competition" was written on a sign.
Kasper kiggede nysgerrigt.
Kasper looked curiously.
Han vidste, han ikke kunne konkurrere, men tænkte, han måske kunne få nogle idéer.
He knew he couldn't compete, but he thought he might get some ideas.
Pludselig blev han puflet fremad af den ivrige skare omkring ham.
Suddenly, he was pushed forward by the eager crowd around him.
Før han forstod, hvad der skete, stod han på scenen med en højrøstet dommer ved navn Mikkel, der netop havde råbt hans navn.
Before he understood what was happening, he stood on stage with a loud judge named Mikkel, who had just called his name.
"Velkommen til konkurrencen, Kasper!"
"Welcome to the competition, Kasper!"
sagde Mikkel med et skævt smil.
said Mikkel with a crooked smile.
Kasper rødmede og forsøgte at forklare, men publikum klappede allerede, og det var for sent at trække sig.
Kasper blushed and tried to explain, but the audience was already clapping, and it was too late to back out.
Kasper kiggede på de andre deltagere.
Kasper looked at the other participants.
Buketterne var kunstværker med perfekte farvekombinationer og elegante former.
The bouquets were works of art with perfect color combinations and elegant shapes.
Han følte sig akavet, men besluttede at spille med.
He felt awkward but decided to play along.
Måske kunne han få lidt hjælp til sin egen buket til Sofie.
Maybe he could get a little help for his own bouquet for Sofie.
Med rystende hænder begyndte han at arrangere blomsterne på sit bord.
With trembling hands, he began to arrange the flowers on his table.
Roser, tulipaner og liljer fløj i alle retninger.
Roses, tulips, and lilies flew in all directions.
Kasper tænkte på Sofie og hendes smil.
Kasper thought of Sofie and her smile.
Han ønskede kun at få hende til at le.
He only wanted to make her laugh.
Konkurrencens højdepunkt nærmede sig, og Kasper var færdig med sin buket.
The highlight of the competition approached, and Kasper was finished with his bouquet.
Den var en rodebutik af farver og forskellige retninger.
It was a jumble of colors and directions.
Publikum lo sammen, da Mikkel præsenterede hver buket.
The audience laughed together as Mikkel presented each bouquet.
Kasper skælvede ved Mikkels blik, men dommeren nikkede og smilede.
Kasper quivered under Mikkel's gaze, but the judge nodded and smiled.
Mens Mikkel nævnte Kaspers navn, brød hele salen ud i latter og applaus.
As Mikkel mentioned Kasper's name, the whole hall burst into laughter and applause.
"Publikums favorit!"
"Audience favorite!"
grinede Mikkel, mens han rakte Kasper en lille præmie.
laughed Mikkel, as he handed Kasper a small prize.
Til sidst fandt Kasper Sofie blandt publikum.
Finally, Kasper found Sofie among the audience.
Hun lo stadig, men hendes øjne glitrede af kærlighed.
She was still laughing, but her eyes sparkled with love.
"Det er tanken, der tæller," sagde hun og gav ham et kys.
"It's the thought that counts," she said, giving him a kiss.
Kasper lærte, at han ikke behøvede store handlinger.
Kasper learned that he didn't need grand gestures.
Det var de små, kærlige gestusser, der virkelig talte.
It was the small, loving gestures that truly mattered.
Sammen gik de gennem festivalen, hånd i hånd, mens sneen stille dalede ned over Roskilde.
Together they walked through the festival, hand in hand, as the snow quietly fell over Roskilde.