
Secrets Beyond Rosenborg: An Unexpected Adventure Unveiled
FluentFiction - Danish
Loading audio...
Secrets Beyond Rosenborg: An Unexpected Adventure Unveiled
Sign in for Premium Access
Sign in to access ad-free premium audio for this episode with a FluentFiction Plus subscription.
Snefnug dalede stille ned, mens Rosenborg Slot tårnede sig op mod vinterhimlen.
Snowflakes drifted quietly down as Rosenborg Slot towered against the winter sky.
Gruppen af skoleelever stod tæt samlet i sneen, run omkring deres lærer, som talte energisk om slottets historie.
The group of school children stood closely gathered in the snow, circled around their teacher, who was energetically speaking about the castle's history.
Soren og Freja stod ved siden af hinanden, begge spændte, men af forskellige grunde.
Soren and Freja stood next to each other, both excited, but for different reasons.
Soren havde sin skitseblok klar.
Soren had his sketchpad ready.
Han elskede at tegne de historiske genstande, men frygtede aldrig at få tid alene til det.
He loved drawing historical artifacts but always feared not having enough alone time to do it.
Freja, derimod, så frem til at udforske hver krog og krog af det gamle slot.
Freja, on the other hand, was looking forward to exploring every nook and cranny of the old castle.
Indenfor i slottet fyldte lyden af deres skridt de storhertugelige haller.
Inside the castle, the sound of their footsteps filled the grand ducal halls.
Sne var stadig en bølgende hinde på dørkarmene udenfor.
Snow lingered as a gentle cover on the door frames outside.
Deres lærer insisterede på, at de holdt sammen.
Their teacher insisted they stick together.
"For sikkerhedens skyld," sagde han.
"For safety's sake," he said.
Men Soren længtes efter ro.
But Soren longed for peace.
"Freja," hviskede han, "hvad tror du om at finde et stille sted at tegne?"
"Freja," he whispered, "what do you think about finding a quiet place to draw?"
Freja glimtede i øjet.
Freja twinkled with mischief.
"Jeg holder vagt. Lad os finde noget mere spændende!" svarede hun muntert.
"I'll stand guard. Let's find something more exciting!" she answered cheerfully.
De to bar langsiden af gruppen, mens læreren var optaget af at forklare nærmere detaljer om Christian IV.
The two lingered at the side of the group, while the teacher was busy expounding more details about Christian IV.
I en af de langstrakte korridorer pegede Freja afstresset mod en smal dør gemt bag en stor, tung gobelin.
In one of the elongated corridors, Freja pointed excitedly at a narrow door hidden behind a large, heavy tapestry.
"Dér! Lad os se, hvor den fører hen," sagde hun.
"There! Let's see where that leads," she said.
Soren tøvede kort, men nysgerrigheden overmandede ham.
Soren hesitated briefly, but curiosity got the better of him.
Døren knirkede lidt, da de skubbede den op og gik igennem.
The door creaked a bit as they pushed it open and went through.
Pasagen bag døren var mørk og trang, men åbnede sig snart op til et rum, der ikke var en del af turen.
The passage behind the door was dark and cramped, but soon opened up into a room that wasn't part of the tour.
Rummet var fyldt med gamle genstande - rustninger, gamle kort og fine porcelænsvaser.
The room was filled with old artifacts – armor, ancient maps, and fine porcelain vases.
Alt var dækket af et tyndt lag støv.
Everything was covered in a thin layer of dust.
Soren tog straks sin skitseblok frem og følte en bølge af inspiration.
Soren immediately took out his sketchpad and felt a wave of inspiration.
Freja gik rundt, betaget af rummets mystik.
Freja wandered around, entranced by the room's mystique.
"Det her er fantastisk, Soren, se alle disse historier gemt væk," sagde hun blidt.
"This is amazing, Soren, look at all these stories hidden away," she said softly.
Soren nikkede og begyndte at tegne.
Soren nodded and began to draw.
Hans blyant gled over papiret i hurtige, sikre strøg.
His pencil moved across the paper in quick, assured strokes.
Deres tid var begrænset, men det, de fandt, var uvurderligt.
Their time was limited, but what they found was invaluable.
Da de sluttede sig til gruppen igen, var ingen klar over deres lille eventyr.
When they rejoined the group, no one was aware of their little adventure.
Soren gemte sin skitse i sin taske, men et nyt lys glimtede i hans øjne.
Soren tucked his sketch away in his bag, but a new light sparkled in his eyes.
Han havde fundet mere end bare en skitse - han havde fundet modet til at udforske.
He had found more than just a sketch – he had found the courage to explore.
Freja, der nu satte pris på både eventyr og stilhed, smilede til ham.
Freja, now appreciating both adventure and silence, smiled at him.
"Vi klarede det," hviskede hun og gav ham et skulderklap.
"We did it," she whispered, giving him a pat on the shoulder.
Soren lo for første gang med lyd.
Soren laughed for the first time out loud.
Den slags latter der var fyldt med nye muligheder.
The kind of laughter filled with new possibilities.
Slottets store, dekorerede haller stod som tavse vidner til dagens oplevelser, og sneen udenfor dækkede stille deres spor.
The castle's great, decorated halls stood as silent witnesses to the day's experiences, and the snow outside quietly covered their tracks.
Men minderne? De var uudslettelige.
But the memories? They were indelible.