
A Winter's Tale: Confessions Under Tivoli's Twinkling Lights
FluentFiction - Danish
Loading audio...
A Winter's Tale: Confessions Under Tivoli's Twinkling Lights
Sign in for Premium Access
Sign in to access ad-free premium audio for this episode with a FluentFiction Plus subscription.
Tivoli Gardens var helt magisk.
Tivoli Gardens was completely magical.
Det var vinter, og snefnug faldt let fra himlen over København.
It was winter, and snowflakes fell gently from the sky over København.
Små lys glimtede fra træerne, og duften af brændte mandler fyldte luften.
Small lights twinkled from the trees, and the scent of roasted almonds filled the air.
Det var julemarkedstid, og det var Frejas yndlingssted i verden.
It was Christmas market time, and it was Freja's favorite place in the world.
Freja gik hånd i hånd med sin veninde Katrine.
Freja walked hand in hand with her friend Katrine.
De havde længe aftalt denne tur til Tivoli.
They had long planned this trip to Tivoli.
Jens var også med, men han gik lidt foran pigerne.
Jens was also with them, but he walked a little ahead of the girls.
Han var som altid dybt optaget af de smukke lys og festlighederne omkring dem.
As always, he was deeply engrossed in the beautiful lights and festivities around them.
"Du skal tage chancen i aften, Freja," sagde Katrine opmuntrende.
"You should take the chance tonight, Freja," said Katrine encouragingly.
"Han ved ikke noget endnu.
"He doesn't know anything yet."
"Freja nikkede, men hun kunne mærke nervøsiteten sprede sig i maven.
Freja nodded, but she could feel the nervousness spreading in her stomach.
"Hvad hvis han ikke føler det samme?
"What if he doesn't feel the same way?"
" spurgte hun usikkert.
she asked uncertainly.
"Han er din ven, han vil forstå," beroligede Katrine.
"He's your friend, he'll understand," Katrine reassured her.
"Og hvis du aldrig fortæller ham det, vil du aldrig vide det.
"And if you never tell him, you'll never know."
"De nærmede sig pariserhjulet, og Freja indså, at det var nu eller aldrig.
They approached the Ferris wheel, and Freja realized it was now or never.
Hun tog en dyb indånding og gik hen til Jens, der kiggede fascineret på en lille julemand, der vinkede fra en af boderne.
She took a deep breath and walked over to Jens, who was fascinated by a small Santa waving from one of the stalls.
"Jens," startede Freja og kæmpede for at holde stemmen rolig midt i julesangene der spillede over højtalerne.
"Jens," Freja started, struggling to keep her voice steady amidst the Christmas songs playing over the speakers.
"Jeg har noget, jeg vil sige.
"I have something I want to say."
"Jens vendte sin opmærksomhed mod hende, smilende og uden en anelse om, hvad der skulle komme.
Jens turned his attention to her, smiling and unaware of what was about to come.
"Hvad er det, Freja?
"What is it, Freja?"
"Sne begyndte at falde lidt tungere nu, store fnug landede i Frejas hår.
Snow began to fall a bit heavier now, large flakes landing in Freja's hair.
"Jeg.
"I...
jeg har været vild med dig i lang tid.
I've been fond of you for a long time.
Jeg ved, at det her kan ændre alt, men jeg kunne ikke holde det hemmeligt længere," sagde hun.
I know this might change everything, but I couldn't keep it a secret any longer," she said.
Der var et øjebliks stilhed mellem dem, kun afbrudt af lyden af folk, der lo og julemusik, der spillede videre.
There was a moment of silence between them, only interrupted by the sound of people laughing and Christmas music playing on.
Jens kiggede længe på Freja, og så brød et varmt smil frem på hans læber.
Jens looked at Freja for a long time, and then a warm smile spread across his lips.
"Freja, jeg havde ingen anelse," sagde han blidt.
"Freja, I had no idea," he said gently.
"Men jeg er glad for, at du fortalte mig det.
"But I'm glad you told me.
Måske er det værd at finde ud af, hvor dette kan føre os hen.
Maybe it's worth finding out where this could lead us."
"Frejas hjerte sprang et slag over.
Freja's heart skipped a beat.
Hun kunne næsten ikke tro, hvad hun hørte.
She could hardly believe what she was hearing.
Et forsigtigt smil delte sig på hendes ansigt, da Jens trak hende ind til et kram.
A cautious smile formed on her face, as Jens pulled her into a hug.
Sneen dalede tungt omkring dem, som et tæppe af hvid magi.
The snow fell heavily around them, like a blanket of white magic.
Mens de stod der, omgivet af Tivoli Gardens glimtende lys, vidste Freja, at hun havde gjort det rigtige.
As they stood there, surrounded by Tivoli Gardens' twinkling lights, Freja knew she had done the right thing.
Hun havde taget chancen, og nu kunne alt ske.
She had taken the chance, and now anything could happen.
Selvom deres forhold nu ville tage en ny drejning, følte hun sig pludselig mere sikker i sig selv, klar til hvad der end måtte komme.
Even though their relationship would now take a new turn, she suddenly felt more confident in herself, ready for whatever might come.