
When Snowflakes Fall: A Mother's Journey to Help Her Daughter
FluentFiction - Danish
Loading audio...
When Snowflakes Fall: A Mother's Journey to Help Her Daughter
Sign in for Premium Access
Sign in to access ad-free premium audio for this episode with a FluentFiction Plus subscription.
Det var en kølig eftermiddag i november.
It was a chilly afternoon in November.
Bladene dansede langs vejen, hvor små nisser i butiksvinduerne mindede folk om, at julen nærmede sig.
The leaves danced along the road, where small nisser in shop windows reminded people that Christmas was approaching.
Maja kørte langsomt i sin bil gennem den moderne forstad, hvor lyset glimtede fra de pyntede huse og skolen, som lå i hjertet af nabolaget.
Maja drove slowly in her car through the modern suburb, where the light twinkled from the decorated houses and the school, which lay at the heart of the neighborhood.
Maja var bekymret.
Maja was worried.
Sofie, hendes datter, havde ikke været sig selv på det sidste.
Sofie, her daughter, hadn't been herself lately.
Sofie var altid stille, men nu trak hun sig endnu mere.
Sofie was always quiet, but now she was withdrawing even more.
Skolen?
School?
Vennerne?
Friends?
Eller bare det almindelige pres?
Or just the ordinary pressure?
Maja kunne ikke helt finde ud af det.
Maja couldn't quite figure it out.
Samtidig var Majas kalender fyldt til randen med deadlines, men hun besluttede sig alligevel for at tage tid fra arbejdet til at deltage i forældremødet.
Meanwhile, Maja's calendar was filled to the brim with deadlines, but she decided to take time away from work to attend the parents' meeting.
Skolen var et farvestrålende sted.
The school was a colorful place.
På opslagstavlerne hang der julekalendere og beskeder om den kommende julekoncert.
On the bulletin boards hung advent calendars and messages about the upcoming Christmas concert.
Maja gik hurtigt gennem gangene, mens hun strammede frakken tættere om sig.
Maja walked quickly through the halls, pulling her coat tighter around her.
I klasseværelset blev hun mødt af Lars, Sofies lærer.
In the classroom, she was greeted by Lars, Sofie's teacher.
Lars var ung, entusiastisk og altid smilende.
Lars was young, enthusiastic, and always smiling.
"Hej Maja," hilste han venligt, da hun trådte ind.
"Hi Maja," he greeted kindly as she stepped in.
"Tak fordi du kom."
"Thank you for coming."
Maja satte sig ned og tog en dyb indånding.
Maja sat down and took a deep breath.
"Jeg er bekymret for Sofie," sagde hun.
"I'm worried about Sofie," she said.
"Hun virker ikke glad for tiden."
"She doesn't seem happy lately."
Lars nikkede forstående.
Lars nodded understandingly.
"Jeg har også lagt mærke til, at hun er blevet mere tilbagetrukket i klassen," sagde han.
"I've also noticed she's become more withdrawn in class," he said.
"Men jeg tror, vi kan hjælpe hende sammen."
"But I think we can help her together."
I det øjeblik åbnede døren, og Sofie trådte ind.
At that moment, the door opened, and Sofie stepped in.
Hun satte sig forsigtigt ved siden af Maja og så op på læreren.
She sat carefully next to Maja and looked up at the teacher.
"Jeg føler mig presset," sagde hun pludselig.
"I feel pressured," she suddenly said.
"Opgaverne.
"The assignments.
Vennerne.
The friends.
Alt er bare meget."
Everything is just a lot."
Maja følte en bølge af følelser.
Maja felt a wave of emotions.
"Vi vil gerne hjælpe," sagde hun blidt.
"We want to help," she said gently.
Lars bøjede sig frem og sagde: "Vi kan lave en plan.
Lars leaned forward and said, "We can make a plan.
Måske kan Sofie få en mentor i klassen?
Maybe Sofie can get a mentor in the class?
Og vi kan fokusere på de emner, du synes er svære."
And we can focus on the subjects you find difficult."
De tre blev enige om en plan, som gav Sofie mere støtte både derhjemme og i skolen.
The three agreed on a plan that would give Sofie more support both at home and at school.
Lars ville holde et særligt øje med hende, mens Maja ville sørge for, at hendes datter følte sig hørt og værdsat.
Lars would keep a special eye on her, while Maja would ensure that her daughter felt heard and appreciated.
På vej ud af skolen følte Maja sig lettere.
On the way out of the school, Maja felt lighter.
Hun indså, hvor vigtigt det var at være til stede i Sofies liv, og hvordan små ændringer kunne skabe en stor forskel.
She realized how important it was to be present in Sofie's life and how small changes could make a big difference.
Sofie virkede også mere afslappet ved tanken om, at hun ikke var alene.
Sofie also seemed more relaxed at the thought that she wasn't alone.
Efterhånden som de gik mod deres bil, begyndte de første snefnug at falde stille ned.
As they approached their car, the first snowflakes began to fall quietly.
"Vi klarer det," sagde Maja med et smil, og Sofie nikkede, mens lyset fra julelysene dansede om dem.
"We'll manage," Maja said with a smile, and Sofie nodded, while the light from the Christmas lights danced around them.