
Uncovering the Secret Garden: A School Trip to Remember
FluentFiction - Danish
Loading audio...
Uncovering the Secret Garden: A School Trip to Remember
Sign in for Premium Access
Sign in to access ad-free premium audio for this episode with a FluentFiction Plus subscription.
Efterårssolen kastede et gyldent skær over Tivoli Gardens, og der duftede af faldne blade blandt de små stier.
The autumn sun cast a golden glow over Tivoli Gardens, and there was a scent of fallen leaves among the small paths.
Det var endelig dag for den længe ventede skoleudflugt, og Freja kunne næsten ikke stå stille af spænding.
It was finally the day for the long-awaited school trip, and Freja could hardly stand still with excitement.
Hun havde hørt rygterne om den skjulte have et sted i Tivoli, kun tilgængelig for dem, der kunne løse en gåde.
She had heard rumors about the hidden garden somewhere in Tivoli, accessible only to those who could solve a riddle.
"Freja, kom nu!
"Freja, come on!
Vi har ikke hele dagen!"
We don't have all day!"
råbte Mathias med et grin, mens han prøvede at balancere tre softice i den ene hånd.
shouted Mathias with a grin, as he tried to balance three soft ice creams in one hand.
Freja rullede øjnene af Mathias, men et smil bredte sig stadig over hendes ansigt.
Freja rolled her eyes at Mathias, but a smile still spread across her face.
Mathias' skørterier kunne altid lette stemningen.
Mathias' antics could always lighten the mood.
Astrid, deres lærer, gik foran med sin clipboard, klar til at krydse alle punkterne af dagens stramme tidsplan.
Astrid, their teacher, walked ahead with her clipboard, ready to check off all the points of the day's tight schedule.
Hun var en god lærer, men måske lidt for alvorlig, tænkte Freja.
She was a good teacher, but maybe a bit too serious, Freja thought.
Hun ønskede sådan at udforske den mystiske have, men Astrids stramme plan gjorde det vanskeligt.
She so wanted to explore the mysterious garden, but Astrid's strict plan made it difficult.
"Vi kan gå senere," foreslog Mathias, da han så Frejas længselsfulde blik.
"We can go later," suggested Mathias, when he saw Freja's longing look.
"Kom, vi gør det!"
"Come on, let's do it!"
Freja tøvede, men ønsket om eventyr og udforskning var for stærkt.
Freja hesitated, but the desire for adventure and exploration was too strong.
Hun nikkede til Mathias, og de smuttede ind mellem to boder, væk fra gruppens oppassende øjne.
She nodded to Mathias, and they slipped in between two stalls, away from the watchful eyes of the group.
De to venner sneg sig langs de mindre travle stier.
The two friends sneaked along the less busy paths.
Frejas hjerte bankede hurtigt, delvist af spænding og delvist af frygt for at blive opdaget.
Freja's heart beat quickly, partly from excitement and partly from fear of being discovered.
De nåede et gammelt, rustent metalgitter, næsten skjult bag en busk.
They reached an old, rusty metal gate, almost hidden behind a bush.
På en lille plade stod der skrevet en gåde: "Lyt til vinden, find den, der kan åbne.
On a small plaque, there was a riddle written: "Listen to the wind, find the one who can open.
Hvem har bladene, men intet træ?"
Who has the leaves, but no tree?"
Freja og Mathias kiggede på hinanden.
Freja and Mathias looked at each other.
"Avis!"
"Newspaper!"
sagde de i kor og vendte blikket mod gitteret.
they said in unison and turned their gaze to the gate.
Det åbnede langsomt med en knagen, som om det havde ventet på nogen længe.
It opened slowly with a creak, as if it had been waiting for someone for a long time.
Men netop som de trådte ind, hørte de Astrids stemme.
But just as they stepped inside, they heard Astrid's voice.
"Freja!
"Freja!
Mathias!"
Mathias!"
Hun stod der med en stram mine, men der var også noget andet—nyfigenhed.
She stood there with a stern expression, but there was something else—curiosity.
Freja tænkte hurtigt.
Freja thought quickly.
"Vi fandt en have, fru Astrid.
"We found a garden, Mrs. Astrid.
Måske vil du også udforske den?"
Maybe you want to explore it too?"
Astrid tøvede, men hendes øjne lyste op, ligesom Frejas.
Astrid hesitated, but her eyes lit up, just like Freja's.
Sammen trådte de ind i den hemmelige have, hvor luften var fyldt med fuglesang, og lyset spillede blidt gennem træernes tætte blade.
Together, they stepped into the secret garden, where the air was filled with birdsong, and the light played gently through the dense leaves of the trees.
Det var magisk, en verden skjult midt i hverdagen.
It was magical, a world hidden in the midst of everyday life.
Da de sluttede sig til de andre igen, havde alle tre en ny forståelse for hinanden.
When they rejoined the others, all three had a new understanding of each other.
Freja følte sig styrket i sin overbevisning om, at eventyr havde sin plads, også inden for rammerne af en plan.
Freja felt reinforced in her belief that adventure had its place, even within the framework of a plan.
Astrid på den anden side indså, at nysgerrighed kunne berige en oplevelse og bringe mennesker sammen.
Astrid, on the other hand, realized that curiosity could enrich an experience and bring people together.
Turen i Tivoli endte med et helt nyt syn på venskab og modet til at bryde lidt med rutinerne.
The trip to Tivoli ended with a whole new view on friendship and the courage to break a little with routines.
Freja, Mathias og Astrid gik alle hjem den dag med nye minder og en lille hemmelighed gemt i hjertet.
Freja, Mathias, and Astrid all went home that day with new memories and a small secret kept in their hearts.