
Decisions Over Coffee: Mikkel's Leap to Germany
FluentFiction - Danish
Loading audio...
Decisions Over Coffee: Mikkel's Leap to Germany
Sign in for Premium Access
Sign in to access ad-free premium audio for this episode with a FluentFiction Plus subscription.
Nyhavn stråler i efterårssolen.
Nyhavn shines in the autumn sun.
De farverige huse spejler sig i vandet, og der er en livlig summen fra de mange mennesker langs kanalen.
The colorful houses reflect in the water, and there's a lively buzz from the many people along the canal.
Ved et af cafébordene sidder tre venner med deres eftermiddagskaffe. Mikkel, Astrid og Freja.
At one of the café tables, three friends are sitting with their afternoon coffee: Mikkel, Astrid, and Freja.
Mikkel ser uroligt ud, som om han bærer på en hemmelighed.
Mikkel looks uneasy, as if he's carrying a secret.
"Jeg har fået et jobtilbud," siger Mikkel pludselig.
"I've received a job offer," says Mikkel suddenly.
Astrid og Freja ser op.
Astrid and Freja look up.
"Det er i Tyskland," tilføjer han og kigger ned i sin kaffekop.
"It's in Germany," he adds, looking down into his coffee cup.
"Hvad for et job?" spørger Astrid, der altid er nysgerrig, især når det handler om karriere.
"What kind of job?" asks Astrid, who is always curious, especially when it comes to careers.
"Det er i et stort firma," forklarer Mikkel.
"It's in a big company," Mikkel explains.
"En rigtig god mulighed. Men det betyder, at jeg må flytte."
"A really great opportunity. But it means I have to move."
Freja rynker panden.
Freja furrows her brow.
"Er du sikker på, at det er, hvad du vil?" Hendes stemme er blid, men der er en dybde i spørgsmålene.
"Are you sure it's what you want?" Her voice is gentle, but there's a depth to her questions.
"Jeg ved ikke," svarer Mikkel.
"I don't know," replies Mikkel.
"Det er svært at forlade alt her."
"It's hard to leave everything here."
Astrid læner sig ind og siger: "Men Mikkel, sådanne chancer kommer ikke ofte. Du må tænke på, hvad du virkelig ønsker."
Astrid leans in and says, "But Mikkel, such chances don't come often. You have to think about what you really want."
Freja nikker enig.
Freja nods in agreement.
"Og vi vil jo altid være her for dig, uanset hvor du ender."
"And we'll always be here for you, no matter where you end up."
Mikkel sukker, men smiler lidt.
Mikkel sighs but smiles a bit.
"I har ret. Måske er det tid til noget nyt."
"You're right. Maybe it's time for something new."
Diskussionen fortsætter, toppen af deres stemmer blander sig med lydene fra omgivelserne — klirrende kaffekopper, latter og cykler der suser forbi.
The discussion continues, their voices mingling with the sounds of the surroundings — clinking coffee cups, laughter, and bikes whizzing by.
"Hvad frygter du mest?" spørger Astrid og tager en slurk af sin latte.
"What do you fear the most?" Astrid asks, taking a sip of her latte.
"At fortryde," indrømmer Mikkel langsomt.
"Regret," Mikkel admits slowly.
"At tage chancen og finde ud af, at det ikke er det rigtige."
"Taking the chance and finding out it's not right."
Frejas øjne lyser op.
Freja's eyes light up.
"Men tænk, hvis det er det rigtige? Du ved aldrig, før du prøver."
"But think if it is the right thing? You never know until you try."
Mikkel overvejer hendes ord.
Mikkel considers her words.
Han føler lettelsen skylle over sig — at han ikke behøver at vælge mellem venskab og nye muligheder.
He feels a wave of relief wash over him — that he doesn't have to choose between friendship and new opportunities.
"Tak, I to," siger han med et lille smil, tydelig mere afklaret end før.
"Thank you, you two," he says with a small smile, clearly more settled than before.
Efter endnu en time, hvor samtalen flyder mellem minder, fremtidige planer og latter, rejser Mikkel sig.
After another hour, where the conversation flows between memories, future plans, and laughter, Mikkel stands up.
"Jeg tror, jeg skal tage det job. I har givet mig modet."
"I think I should take the job. You've given me the courage."
Astrid smiler varmt.
Astrid smiles warmly.
"Vi vil altid være en del af hinandens liv, Mikkel."
"We'll always be a part of each other's lives, Mikkel."
Freja giver ham et kærligt puf.
Freja gives him a loving nudge.
"Og vi skal besøge dig. Tænk på det som en ny begyndelse."
"And we'll visit you. Think of it as a new beginning."
Mikkel nikker. Han er klar til forandring.
Mikkel nods. He is ready for change.
Skyerne danser på himlen, ligesom hans tanker, fyldt med håb og støtte.
The clouds dance in the sky, just like his thoughts, filled with hope and support.
Han omfavner sine venner, med et løfte om at lade dem forblive en vigtig del af hans liv, uanset distance.
He embraces his friends, with a promise to let them remain an important part of his life, regardless of distance.
De tre venner skilles, hver med nye tanker i hovedet, men med deres venskab stærkere end nogensinde.
The three friends part ways, each with new thoughts in their heads, but with their friendship stronger than ever.
Mikkel begynder at gå langs kanalen, med en følelse af, at uanset hvor hans rejse fører ham, er han aldrig alene.
Mikkel begins to walk along the canal, with a sense that no matter where his journey leads him, he is never alone.