FluentFiction - Danish

Lost Ring, Found Love: An Evening to Remember in Nyhavn

FluentFiction - Danish

15m 18sOctober 9, 2025
Checking access...

Loading audio...

Lost Ring, Found Love: An Evening to Remember in Nyhavn

1x
0:000:00

Sign in for Premium Access

Sign in to access ad-free premium audio for this episode with a FluentFiction Plus subscription.

View Mode:
  • Jens sad ved et lille bord på en brostensbelagt terrasse i Nyhavn.

    Jens sat at a small table on a cobblestone terrace in Nyhavn.

  • Aftenen var kølig, og efterårsløvet dansede i vinden.

    The evening was cool, and the autumn leaves danced in the wind.

  • De farverige huse ved kanalen spejlede sig i vandet, og lyset fra gadelygterne kastede et blødt skær over scenen.

    The colorful houses by the canal reflected in the water, and the light from the streetlamps cast a soft glow over the scene.

  • Han kiggede hen over bordet på Astrid, mens stearinlyset flakkede mellem dem.

    He looked across the table at Astrid, while the candlelight flickered between them.

  • Astrid smilede kærligt, og han vidste, at nu var det tid.

    Astrid smiled lovingly, and he knew that now was the time.

  • Jens havde planlagt denne aften med stor omsorg.

    Jens had planned this evening with great care.

  • I sin lomme bar han en kostbar familiering, der var gået i arv i generationer.

    In his pocket, he carried a precious family ring that had been passed down for generations.

  • Han havde drømt om dette øjeblik længe.

    He had dreamed of this moment for a long time.

  • Planen var enkel: en aften, der skulle kulminere i et spørgsmål.

    The plan was simple: an evening meant to culminate in a question.

  • De nød deres middag, da Jens pludselig opdagede, at ringen var væk.

    They were enjoying their dinner when Jens suddenly noticed that the ring was gone.

  • Hans hjerte sprang et slag over.

    His heart skipped a beat.

  • Han havde lagt den i en lille fløjlspose, og nu var posen sporløst forsvundet.

    He had put it in a small velvet pouch, and now the pouch had disappeared without a trace.

  • Astrid bemærkede hans uro.

    Astrid noticed his unease.

  • "Jens, er der noget galt?"

    "Jens, is something wrong?"

  • spurgte hun forsigtigt.

    she asked cautiously.

  • Jens forsøgte at holde roen.

    Jens tried to remain calm.

  • Han så sig omkring i restauranten, hvor andre gæster sad og snakkede.

    He looked around the restaurant, where other guests were sitting and talking.

  • Kun få bord længere væk sad en kvinde ved navn Freja.

    Just a few tables away sat a woman named Freja.

  • Jens lagde mærke til, at hun kiggede nervøst rundt og gentagne gange tjekkede sin taske.

    Jens noticed that she was looking around nervously and repeatedly checked her bag.

  • Var det en tilfældighed?

    Was it a coincidence?

  • Efter middagen, mens Astrid gik ud for at beundre udsigten, nærmede Jens sig Freja.

    After dinner, while Astrid went out to admire the view, Jens approached Freja.

  • "Undskyld, men mistede du noget?"

    "Excuse me, but did you lose something?"

  • spurgte han forsigtigt.

    he asked cautiously.

  • Freja satte en kop ned med et ryst og rødmede.

    Freja set down a cup with a shake and blushed.

  • "Øhm, ja, jeg troede, jeg havde tabt noget i min taske," sagde hun.

    "Um, yes, I thought I had dropped something in my bag," she said.

  • "Jeg mistede en ring.

    "I lost a ring.

  • Måske faldt den op i din?"

    Maybe it fell into yours?"

  • foreslog Jens med lav stemme.

    suggested Jens in a low voice.

  • Freja så overrasket ud og kiggede ned i sin håndtaske.

    Freja looked surprised and glanced into her handbag.

  • Efter en kort søgning trak hun en lille fløjlspose frem og sagde undskyldende: "Åh, det må være din.

    After a brief search, she pulled out a small velvet pouch and said apologetically, "Oh, it must be yours.

  • Den må være faldet ned, da servitøren gik forbi."

    It must have fallen in when the waiter walked by."

  • Jens tog spændt posen og takkede Freja.

    Jens eagerly took the pouch and thanked Freja.

  • Han gik tilbage til Astrid med ringen sikkert i hånden.

    He went back to Astrid with the ring safely in hand.

  • Hans hjerte slog hurtigt, men nu var beslutningen klar.

    His heart was pounding, but now his decision was clear.

  • "Skal vi gå en tur langs kanalen?"

    "Shall we take a walk along the canal?"

  • foreslog Astrid.

    suggested Astrid.

  • De gik side om side, og under den svage gadelygts lys faldt Jens på knæ.

    They walked side by side, and under the dim streetlamp light, Jens fell to one knee.

  • "Astrid, jeg elsker dig.

    "Astrid, I love you.

  • Vil du gifte dig med mig?"

    Will you marry me?"

  • Astrid lo glad og nikkede.

    Astrid laughed joyfully and nodded.

  • "Ja, selvfølgelig vil jeg det," sagde hun, mens tårerne glimtede i hendes øjne.

    "Yes, of course I will," she said as tears glistened in her eyes.

  • Det var ikke de perfekte omstændigheder, Jens havde forestillet sig, men det var perfekt alligevel.

    It was not the perfect circumstances Jens had imagined, but it was perfect nonetheless.

  • Han havde lært, at det at vise følelser ikke betød, at alt skulle være fejlfrit; det var hjertet, der betød noget.

    He had learned that showing emotion didn't mean everything had to be flawless; it was the heart that mattered.