FluentFiction - Danish

Autumn Reunion: Rebuilding Bonds at Egeskov Slot

FluentFiction - Danish

15m 56sSeptember 29, 2025
Checking access...

Loading audio...

Autumn Reunion: Rebuilding Bonds at Egeskov Slot

1x
0:000:00

Sign in for Premium Access

Sign in to access ad-free premium audio for this episode with a FluentFiction Plus subscription.

View Mode:
  • Egeskov Slot strålede i morgendisens bløde omfavnelse, mens de gyldne efterårsblade dansede i en let brise.

    Egeskov Slot gleamed in the soft embrace of the morning mist, while the golden autumn leaves danced in a light breeze.

  • Det gamle slot havde set meget gennem tiderne, og denne dag skulle tilføje endnu en fortælling til sine mure.

    The old castle had witnessed much through the ages, and this day was to add yet another story to its walls.

  • Mikkel stod ved indgangen og så op mod det slot, der bar på så mange barndomsminder.

    Mikkel stood at the entrance, looking up at the castle that held so many childhood memories.

  • Ved siden af ham stod Kirsten, altid smilende og fuld af liv, med hendes lyse hår, der fangede solens glimt.

    Next to him stood Kirsten, always smiling and full of life, with her bright hair catching the glints of the sun.

  • På den anden side stod Lars, som rastløst skimtede mod horisonten.

    On the other side stood Lars, who restlessly peered towards the horizon.

  • Han var tydeligvis mere interesseret i fremtiden end i nutiden.

    He was clearly more interested in the future than the present.

  • "Jeg tænkte," sagde Mikkel stille, "at vi kunne tage en tur rundt i haven.

    "I was thinking," said Mikkel quietly, "that we could take a tour around the garden.

  • Måske kan det hjælpe med at bringe os lidt tættere sammen igen?"

    Maybe it could help bring us a bit closer again?"

  • Han så på sine to venner, håbende på deres samtykke.

    He looked at his two friends, hoping for their agreement.

  • Kirsten nikkede ivrigt.

    Kirsten nodded eagerly.

  • "Det lyder som en god idé, Mikkel!

    "That sounds like a good idea, Mikkel!

  • Haven er smuk på denne tid af året."

    The garden is beautiful this time of year."

  • Lars trak på skuldrene.

    Lars shrugged.

  • "Jo, lad os gøre det."

    "Sure, let's do it."

  • Hans stemme bar en let utålmodighed, men han fulgte trøstig med.

    His voice carried a hint of impatience, but he followed willingly.

  • De gik gennem de snoede stier, omfavnet af træernes orange og røde pragt.

    They walked through the winding paths, embraced by the trees' orange and red splendor.

  • Mikkel forsøgte at finde de rigtige ord til at bryde isen, men stilheden var tung, nærmest trykkende med uforløste følelser.

    Mikkel tried to find the right words to break the ice, but the silence was heavy, almost oppressive with unresolved emotions.

  • Pludselig, næsten som om himlen ønskede det, begyndte regnen at falde.

    Suddenly, almost as if the sky willed it, the rain began to fall.

  • De søgte hastigt tilflugt under en gammel pavillon, der havde været der længere, end nogen af dem kunne huske.

    They hastily sought refuge under an old pavilion that had been there longer than any of them could remember.

  • Vands dråber trommede rytmisk mod taget, og der, som om lyden fra regnen havde en magisk virkning, lettede stemningen.

    The raindrops drummed rhythmically against the roof, and there, as if the sound of the rain had a magical effect, the mood lightened.

  • Kirsten brød stilheden.

    Kirsten broke the silence.

  • "Kan I huske den gang, vi næsten gik vild herude, fordi vi var så optaget af at finde den hemmelige sti?"

    "Do you remember the time we almost got lost out here because we were so caught up in finding the secret path?"

  • Hun grinede, og den lysnede atmosfæren betydeligt.

    She laughed, brightening the atmosphere significantly.

  • "Ja," tilføjede Lars, hans stemme blødere nu.

    "Yes," added Lars, his voice softer now.

  • "Og hvordan vi skændtes over, hvem der havde ret omkring vejen tilbage."

    "And how we argued over who was right about the way back."

  • Mikkel tog en dyb indånding.

    Mikkel took a deep breath.

  • "Jeg har længtes efter at tale om det.

    "I've been longing to talk about it.

  • Jeg savner vores venskab, og jeg ønsker virkelig, vi får det godt igen.

    I miss our friendship, and I really want us to be okay again.

  • Jeg indser nu, at det var dumme småting, der kom imellem os."

    I realize now it was silly little things that came between us."

  • En stille pause fulgte hans ord, så så Kirsten på Lars og derefter på Mikkel.

    A quiet pause followed his words, then Kirsten looked at Lars and then at Mikkel.

  • "Jeg også.

    "Me too.

  • Livet er for kort til at bære nag over ingenting."

    Life is too short to hold grudges over nothing."

  • Lars nikkede, et smil formede sig på hans læber.

    Lars nodded, a smile forming on his lips.

  • "Lad os ikke gentage de samme fejl.

    "Let's not repeat the same mistakes.

  • Fremtiden er vigtig, men nutiden er det, vi altid skal værdsætte."

    The future is important, but the present is what we must always cherish."

  • Sammen hørte de regnen falde, mens latter og minder fyldte luften.

    Together, they listened to the rain falling, while laughter and memories filled the air.

  • Da regnen endelig stoppede, gik de tre venner væk fra Egeskov Slot, tættere end før, med nye bånd forseglet af tidligere misforståelser og ny forståelse.

    When the rain finally stopped, the three friends walked away from Egeskov Slot, closer than before, with new bonds sealed by past misunderstandings and new understanding.

  • Mikkel førte an, med en nyvunden vilje til at tage initiativ og sætte ord på sine følelser.

    Mikkel led the way, with a newfound willingness to take initiative and express his feelings.

  • Efterårens kulde var ingenting mod varmen af genvundne venskaber.

    The autumn's chill was nothing against the warmth of recovered friendships.