
Climbing the Rundetaarn: A Journey to Rekindle Friendship
FluentFiction - Danish
Loading audio...
Climbing the Rundetaarn: A Journey to Rekindle Friendship
Sign in for Premium Access
Sign in to access ad-free premium audio for this episode with a FluentFiction Plus subscription.
Solen stod højt på himlen over København.
The sun stood high in the sky over København.
Rundetaarn lyste i det varme sommerlys, og byen nedenfor summede af liv.
The Rundetaarn shone in the warm summer light, and the city below buzzed with life.
Niels stod ved foden af tårnet, og overvejede Astrids opfordring til at mødes.
Niels stood at the base of the tower, contemplating Astrid's invitation to meet.
Han følte sig lidt tung om hjertet, da tankerne kredsede om fortiden.
He felt a bit heavy-hearted as thoughts of the past circled in his mind.
Bruddet havde været hårdt.
The breakup had been hard.
Pludselig ringede telefonen.
Suddenly, the phone rang.
"Hej, Niels," sagde Astrid med sin karakteristisk livlige stemme.
"Hi, Niels," said Astrid with her characteristically lively voice.
"Jeg er snart der.
"I'm almost there.
Er du klar til at tage op i Rundetaarn?"
Are you ready to go up in the Rundetaarn?"
Niels tog en indånding.
Niels took a breath.
"Ja, jeg står klar."
"Yes, I'm ready."
De mødtes ved indgangen, og begyndte sammen den snoede tur op ad tårnet.
They met at the entrance and began the winding climb up the tower together.
Indenfor lød deres skridt mod stenen.
Inside, their steps echoed against the stone.
Astrid havde altid været energisk; nu var hun også stille.
Astrid had always been energetic; now she was also quiet.
"Er alt okay, Astrid?"
"Is everything okay, Astrid?"
spurgte Niels, mens de nærmede sig toppen.
Niels asked as they approached the top.
"Jeg ville gerne tale med dig," svarede hun, mens de trådte ud på den åbne platform.
"I wanted to talk to you," she replied as they stepped out onto the open platform.
Udsigten over København var betagende, byen strakte sig vidt omkring, badet i sommerglød.
The view over København was breathtaking, the city stretched far around, bathed in a summer glow.
"Jeg har følt dig lidt fjern siden... du ved," startede hun forsigtigt.
"I've felt you a bit distant since... you know," she started cautiously.
"Men jeg savner vores venskab, Niels.
"But I miss our friendship, Niels.
Jeg vil ikke miste dig som ven."
I don't want to lose you as a friend."
Niels så ud over byen.
Niels looked out over the city.
Det havde været svært at åbne op.
It had been difficult to open up.
Fortiden lod til at klæbe sig fast, som den tandhjulsfigur der spirede fra tårnet.
The past seemed to cling, like the gear-shaped sculpture that sprouted from the tower.
Men her stod Astrid, med åbne øjne og et ærligt hjerte.
But here stood Astrid, with open eyes and an honest heart.
"Jeg har været i mine egne tanker," indrømmede han endelig.
"I've been lost in my own thoughts," he finally admitted.
"Det er ikke fair overfor dig.
"It's not fair to you.
Jeg skal blive bedre."
I need to do better."
Der stod de, i stilhed, mens vinden fra taget kærtegnede deres ansigter.
They stood there, in silence, as the wind from the roof caressed their faces.
Niels kiggede på Astrid med et nyt perspektiv.
Niels looked at Astrid with a new perspective.
"Tak," sagde han.
"Thank you," he said.
"Tak fordi du talte med mig."
"Thank you for talking to me."
Astrid smilede og i den gyldne sol gik en ny forståelse op for dem begge.
Astrid smiled, and in the golden sun, a new understanding dawned on both of them.
De gik ned fra tårnet med en fornyet venskab.
They descended from the tower with a renewed friendship.
Niels følte, at han havde taget sit første skridt mod at finde sig selv igen.
Niels felt he had taken his first step towards finding himself again.
Som de gik gennem København, besluttede han sig for at være mere til stede, for Astrids skyld og sin egen.
As they walked through København, he decided to be more present, for Astrid's sake and his own.
Den historiske by omkring dem mindede ham om fortidens skønhed og fremtidens håb.
The historic city around them reminded him of the beauty of the past and the hope for the future.
Det var starten på noget nyt.
It was the start of something new.