
Frozen Pursuit: Mikkel's Quest Through Snow-Covered København
FluentFiction - Danish
Loading audio...
Frozen Pursuit: Mikkel's Quest Through Snow-Covered København
Sign in for Premium Access
Sign in to access ad-free premium audio for this episode with a FluentFiction Plus subscription.
I sneen, der dækkede København som et tykt tæppe, gik Mikkel ensomt gennem de øde gader.
In the snow that covered København like a thick blanket, Mikkel walked alone through the deserted streets.
Byen lignede mest af alt en frossen ruin fra en forsvunden verden.
The city resembled, more than anything, a frozen ruin from a lost world.
Biler var efterladt halvt dækket af sne, og de høje bygninger kastede lange, skyggefulde spejlbilleder på den hvide overflade.
Cars were left half-covered by snow, and the tall buildings cast long, shadowy reflections on the white surface.
Mikkel bandt sin tykke jakke tættere om sig i kamp mod den bidende kulde.
Mikkel tightened his thick jacket around himself in a battle against the biting cold.
Han havde kun et mål: at finde Sofie.
He had only one goal: to find Sofie.
De blev skilt under evakueringen, da kaos brød løs.
They were separated during the evacuation when chaos broke out.
Med mennesker der skubbede og råbende soldater, forsvandt Sofie i mængden.
With people pushing and shouting soldiers, Sofie vanished in the crowd.
Siden da havde Mikkel spekuleret på, hvor hun mon kunne være.
Since then, Mikkel had wondered where she might be.
Hans eneste selskab på rejsen var Lars.
His only company on the journey was Lars.
Lars, som engang var en nær ven af familien, virkede nu usikker og tvivlfuld.
Lars, who was once a close family friend, now seemed uncertain and doubtful.
"Vi burde holde os indenby," sagde Lars med en nervøs stemme, mens han så sig omkring.
"We should stay inside," Lars said with a nervous voice, as he looked around.
"Det her er ikke sikkert, Mikkel."
"This isn't safe, Mikkel."
Men Mikkel kunne ikke give op.
But Mikkel couldn't give up.
Hans hjerte negligerede alt håb.
His heart neglected all hope.
"Jeg bliver nødt til at finde hende."
"I have to find her."
Lars sukkede og kiggede på Mikkel.
Lars sighed and looked at Mikkel.
Hans indre konflikt stod malet i ansigtet.
His inner conflict was written all over his face.
"Okay," sagde han til sidst.
"Okay," he said finally.
"Jeg hjælper dig.
"I'll help you.
Men det bliver farligt."
But it will be dangerous."
Som de nærmede sig udkanten af byen, blev situationen farligere.
As they approached the edge of the city, the situation became more dangerous.
Her herskede lovløse bander og scavengers, klar til at angribe enhver fremmed.
Here, lawless gangs and scavengers reigned, ready to attack any stranger.
Mikkel stod over for en gruppe netop af den slags, der pludselig omringede ham.
Mikkel faced a group just of that kind that suddenly surrounded him.
Mikkel mærkede panikken stige, men i samme øjeblik trådte Lars frem ved hans side.
Mikkel felt panic rising, but at the same moment, Lars stepped forward by his side.
Med mod, han syntes at have glemt, kastede Lars sig ind i kampen.
With courage he seemed to have forgotten, Lars threw himself into the fight.
Tilsammen lykkedes det dem at skræmme angriberne væk.
Together, they managed to scare the attackers away.
Rystende men lettet, faldt Mikkel tilbage.
Shaking but relieved, Mikkel fell back.
"Tak, Lars.
"Thank you, Lars.
Jeg ved ikke, hvad jeg skulle have gjort uden dig."
I don't know what I would have done without you."
Mens de trak vejret, og nervesystemet faldt til ro, bemærkede Mikkel et stykke papir flagre i sneen.
As they caught their breath and their nervous systems calmed, Mikkel noticed a piece of paper fluttering in the snow.
Et enkelt blik, og hans hjerte sprang et slag over.
A single look, and his heart skipped a beat.
Det var en besked – en besked fra Sofie.
It was a message—a message from Sofie.
Hun havde været her og efterladt en ledetråd.
She had been here and left a clue.
Lars så over Mikkels skulder og nikkede langsomt.
Lars looked over Mikkel's shoulder and nodded slowly.
Beslutningen var truffet.
The decision was made.
"Så er det nu," sagde han.
"Now's the time," he said.
"Lad os finde hende."
"Let's find her."
Sammen fortsatte de deres rejse, med nyt håb og forbundet af en fornyet forståelse.
Together, they continued their journey, with new hope and bound by a renewed understanding.
Mikkel vidste nu, at Lars' tøven kom af frygt og hans egen pligt.
Mikkel now knew that Lars's hesitation came from fear and his own duty.
Lars havde genfundet værdien af loyalitet.
Lars had rediscovered the value of loyalty.
Den sneklædte by lå stadig tavs og tung omkring dem, men Mikkel og Lars trådte fremad – i søgen efter Sofie, og måske, en ny begyndelse.
The snow-covered city still lay silent and heavy around them, but Mikkel and Lars moved forward—in search of Sofie, and perhaps, a new beginning.