
Ancient Ruins: A Tale of Curiosity and Caution
FluentFiction - Danish
Loading audio...
Ancient Ruins: A Tale of Curiosity and Caution
Sign in for Premium Access
Sign in to access ad-free premium audio for this episode with a FluentFiction Plus subscription.
Solen skinnede lystigt gennem de tætte trækroner, der omgav de gamle ruiner.
The sun shone brightly through the dense treetops surrounding the old ruins.
Kasper og Mette gik langsomt ad stien med deres historielærer og klassekammerater.
Kasper and Mette walked slowly along the path with their history teacher and classmates.
Det var forår, og luften var frisk og fuld af fuglesang.
It was spring, and the air was fresh and full of birdsong.
Kasper, med et nysgerrigt glimt i øjet, kunne næsten ikke vente med at udforske ruinerne.
Kasper, with a curious glint in his eye, could hardly wait to explore the ruins.
"Kasper, husk hvad læreren sagde.
"Kasper, remember what the teacher said.
Vi må ikke gå uden for de markerede områder," advarede Mette, mens hun skubbede sine briller op på næsen.
We mustn’t go outside the marked areas," warned Mette, as she pushed her glasses up her nose.
Kasper nikkede, men hans øjne skinnede af eventyrlyst.
Kasper nodded, but his eyes shone with a sense of adventure.
Han kiggede rundt og opdagede en del af ruinerne, der ikke var indhegnet.
He looked around and noticed a part of the ruins that wasn't fenced off.
"Mette, tænk hvis vi kunne finde noget helt specielt!
"Mette, imagine if we could find something really special!
Noget som ingen andre har set i lang tid," sagde han ivrigt.
Something no one else has seen in a long time," he said eagerly.
"Det er imod reglerne," sagde Mette bestemt, men hun kunne mærke Kaspers entusiasme smitte lidt af på hende.
"That’s against the rules," Mette said firmly, but she could feel Kasper's enthusiasm rubbing off on her a bit.
Alligevel kunne Kasper ikke modstå lokketonen fra det ukendte og begyndte at gå hen imod det forbudte område.
Still, Kasper couldn't resist the lure of the unknown and began to walk toward the forbidden area.
Mette sukkede, men fulgte efter ham, klar til at holde øje med farer.
Mette sighed but followed him, ready to keep an eye out for dangers.
De gik gennem en tæt skov, hvor bladenes skygger dansede på mosbelagte sten.
They walked through a dense forest where the shadows of the leaves danced on moss-covered stones.
Pludselig fandt de sig selv foran en skjult indgang blandt de gamle søjler.
Suddenly they found themselves in front of a hidden entrance among the ancient columns.
Kasper skubbede lidt til en dør, der gled til side med en knirken, og de trådte ind.
Kasper nudged a door that slid aside with a creak, and they stepped in.
Indenfor var der stille, og væggene var gamle og dekorerede med mystiske udskæringer.
Inside, it was quiet, and the walls were old and decorated with mysterious carvings.
Kasper var fascineret.
Kasper was fascinated.
Men snart lød en høj klang, og døren bag dem smækkede i.
But soon a loud clang was heard, and the door behind them slammed shut.
Mette gispede.
Mette gasped.
"Hvad har du nu gjort, Kasper?
"What have you done now, Kasper?"
""Jeg troede bare vi kunne se os lidt omkring," svarede Kasper undskyldende.
"I just thought we could look around a bit," Kasper replied apologetically.
Nu var de fanget.
Now they were trapped.
De gik rundt og prøvede at finde en vej ud, deres fodtrin ekkoede i det tomme rum.
They walked around, trying to find a way out, their footsteps echoing in the empty room.
Efter noget tid, og mange forsøg, opdagede de en smal passage.
After some time and many attempts, they discovered a narrow passage.
De fulgte den, og snart befandt de sig udenfor igen, lige i tide til at møde klassen.
They followed it, and soon they were outside again, just in time to meet the class.
Deres lærer kiggede bekymret på dem, men så lettet ud over, at de var i sikkerhed.
Their teacher looked at them worriedly but relieved that they were safe.
"Kasper, undskyld jeg satte os i den situation," sagde han til Mette.
"Kasper, I’m sorry I got us into that situation," he said to Mette.
"Du havde ret.
"You were right."
"Mette smilede.
Mette smiled.
"Det var ikke så slemt.
"It wasn't so bad.
Det var faktisk ret spændende," indrømmede hun.
It was actually quite exciting," she admitted.
Fra den dag blev Kasper mere forsigtig og respekterede reglerne, men Mette blev også lidt mere åben overfor nye eventyr.
From that day, Kasper became more cautious and respected the rules, but Mette also became a bit more open to new adventures.
Ruinerne forblev et sted fyldt med hemmeligheder, men også med respekt for fortidens historier.
The ruins remained a place filled with secrets but also with respect for the stories of the past.