Varmen fra forårssolen ramte Søren blidt i ansigtet, da han trådte ind i Københavns Zoo.

The warmth of the spring sun gently touched Søren's face as he stepped into Københavns Zoo.

Træerne stod i fuld blomst, og himlen var klar og blå.

The trees were in full bloom, and the sky was clear and blue.

Fuglekvidren fyldte luften, mens familier og børn stimlede sammen ved indgangen.

Birdsong filled the air as families and children crowded at the entrance.

Søren havde set frem til denne udflugt.

Søren had been looking forward to this trip.

Arbejdet havde været hektisk, og han længtes efter ro.

Work had been hectic, and he longed for peace.

Emma og Lars, hans gode venner, var med ham.

Emma and Lars, his good friends, were with him.

De smilede til Søren og pegede på de første dyr.

They smiled at Søren and pointed at the first animals.

"Se, løverne!

"Look, the lions!"

", sagde Lars begejstret.

said Lars excitedly.

Men Søren kunne ikke rigtig koncentrere sig.

But Søren couldn't really concentrate.

Lyden af børnelatter og skrig var alt for høj.

The sound of children's laughter and screams was far too loud.

Han ønskede en pause fra det hele, blot et øjebliks stilhed.

He wished for a break from it all, just a moment of silence.

De gik videre, men mængden blev kun større.

They continued on, but the crowd only grew larger.

Søren følte sig overvældet.

Søren felt overwhelmed.

Han havde brug for et sted, hvor han kunne trække vejret dybt og tænke.

He needed a place where he could take a deep breath and think.

"Jeg har brug for en pause," sagde Søren og kiggede på Emma.

"I need a break," said Søren, looking at Emma.

"Jeg går en tur alene.

"I'm going for a walk alone.

Vi mødes ved udgangen senere."

We'll meet at the exit later."

Søren gik længere ind i haven.

Søren went further into the park.

Han tog en dyb indånding og fulgte stierne, der førte væk fra menneskemængden.

He took a deep breath and followed the paths away from the crowd.

Langsomt fortabte lyden af skrig og latter sig.

Gradually, the sound of screams and laughter subsided.

Da han drejede om hjørnet, åbenbarede sig en stille have.

As he turned the corner, a quiet garden revealed itself.

Det var sommerfuglehaven.

It was the butterfly garden.

Sommerfuglene fløj yndefuldt omkring ham i lyse farver.

Butterflies flew gracefully around him in bright colors.

Søren satte sig på en bænk og lod sig opsluge af deres dans.

Søren sat on a bench and let himself be engrossed in their dance.

Det var som om, tiden stod stille, og verden udenfor ikke eksisterede.

It was as if time stood still, and the outside world didn't exist.

Sommerfuglene tilbød ham den fred, han havde søgt.

The butterflies offered him the peace he had sought.

Han følte, hvordan presset lettede fra hans skuldre.

He felt the pressure lift from his shoulders.

Han betragtede en særlig smuk blå sommerfugl, der satte sig stille på hans knæ.

He watched a particularly beautiful blue butterfly that calmly settled on his knee.

Efter et stykke tid rejste han sig med et fornyet sind.

After a while, he rose with a renewed mind.

Han gik tilbage mod dyreparkens stier, hvor han mødte Emma og Lars.

He walked back towards the zoo paths, where he met Emma and Lars.

"Hvordan gik det?"

"How did it go?"

spurgte Emma, "Fandt du det, du søgte?"

asked Emma, "Did you find what you were looking for?"

Søren nikkede og smilede bredt.

Søren nodded and smiled broadly.

"Ja, jeg gjorde.

"Yes, I did.

Sommerfugle kan virkelig helbrede en sjæl."

Butterflies can really heal a soul."

Da de forlod zoo, befandt Søren sig lettere om hjertet.

As they left the zoo, Søren found himself lighter at heart.

Han havde lært noget vigtigt.

He had learned something important.

Selvom verden kan være kaotisk, findes der altid øjeblikke af fred, hvis man tør træde væk fra mængden og søge dem.

Even though the world can be chaotic, there are always moments of peace if you dare to step away from the crowd and seek them.